1 point til AaB mod OB
Et tidligt mål af Rade Prica rakte ikke til fuld gevinst for AaB i Odense. De røde måtte nøjes med 1-1, men hænger med resultatet på i SAS-Ligaens top 4.
Svenske Rade Prica har igen fundet vej til netmaskerne. 14 kampen uden scoring var svenskeren "rekord" indtil sidste spillerunde, og igen i SAS-Ligaens tredje runde var der mål i Prica.
Rade Prica gav AaB en drømmestart på Fionia Park i Odense. Allerede efter 2 minutter snittede svenskeren et indlæg fra højre side ind i netmaskerne.
Føringen holdt kun i 3 minutter. Srdjan Radonjic udlignede for OB bag AaBs Jimmy Nielsen.
Begge hold havde gode muligheder for flere mål i 1. halvleg. AaBs største chance tilfaldt Matthias Lindström.
I 2. halvleg blev det ikke til de store åbne chancer, og de to hold kan være godt tilfredse med 1 point hver efter en lige kamp, som sluttede 1-1.