For 100 millioner blandet Champions League

AaB ender med at tjene mere end 100 millioner kroner på årets eventyr i Champions League.

Det er Ekstra Bladet, der har regnet sig frem til beløbet.

En sejr og tre uafgjorte kampe i puljen alene udløser eksempelvis mere end 11 mio. kr. og lægger sig sammen med andre markante belønninger, der betyder, at UEFA bekræfter over for Ekstra Bladet, at de samlede præmiepenge fra den kant runder 90 mio. kr.

- Det eneste usikre lige nu er størrelsen på tv-pengene i 'market pool'. Den samlede market pool er på forhånd opgjort til at ligge på samme niveau, som da FC København var med i Champions League. Derfor er det rimeligt at vente, at AaB minimum får det samme, siger en UEFA-talsmand til Ekstra Bladet.

- Vi får pengene i rater, men de er begyndt at tikke ind. De første fik vi for halvanden måned siden, fortæller AaB's bestyrelsesformand Per Søndergaard til Ekstra Bladet.

Sådan ser regnestykket ifølge Ekstra Bladet ud:

- Startbonus 22,35 mio.
- Kampbonus 17,88 mio.
- Resultatbonus 11,175 mio.
- TV-bonus 40,021 mio.
- Entreindtægter 10,335 mio.

Samlet udbetaling 101,761 mio. kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland