Med det nye Bauhaus i Hjørring, får nordjyderne et af Danmarks største byggevarehuse, som også skaber 75 nye arbejdspladser.
Grundstensnedlæggelsen i midten af januar markerer starten på det nye byggeri, som står klart til de nordjyske gør det selv-folk i løbet af efteråret. Der bygges 13.000 kvm.
Hjørring velvalgt
Det nye Bauhaus i Hjørring er et af flere nye varehuse, som skyder op i Danmark, og den administrerende direktør Mads Jørgensen ser et stort potentiale i placeringen netop i Nordjylland:
- Hjørring er et centralt knudepunkt i Nordjylland med mange gode tilkørselsmuligheder og et stort opland af kunder, som nu slipper for en længere køretur til Aalborg. Desuden lader det til, at erhvervsudviklingen i området er ved at vende, og vi håber at kunne bidrage til en positiv udvikling, siger Mads Jørgensen.
Byggestarten markeres 15. januar.