Genkendt i tog
En 14-årig dreng fra Mariagerfjord-området har igen været på udflugt.
For en uges tid siden vakte han opsigt ved at optræde som blind passager på en lastbil. Han gemte sig i reservehjulet under lastbilen. Det blev først opdaget efter 90 kilometers kørsel.
Natten til torsdag blev han igen meldt savnet. Torsdag eftermiddag blev han genkendt i et tog, oplyser politiet i Hobro.