15-årig hyldet ved retten i Aalborg

Den 15-årige dreng, der er sigtet for drabet på Henrik Bjerremand Kristensen ved Aalborg Stadion, fik forlænget fængslingen med fire uger ved et dramatisk retsmøde i Aalborg i dag.

Den 15-årige blev mødt ved Retten i Aalborg af omtrent 20 unge mennesker i alderen 15 til 20 år, der nærmest hyldede den sigtede med tilråb som, "Du er sej mand," og "Du ser godt ud."

Efter retsmødet måtte personalet ved retten tilkalde Politiets Ungdomsgruppe, og den sigtede blev ført ud af retten inden de tilhørende fik lov til at gå.

Ved det åbne retsmøde forlængede dommeren den sigtedes vartægtsfængling med fire uger. Den 15-åriges advokat Kristian Mølgaard protesterede ikke imod varetægtsfængslingen. Den 15-årige skal tilbringe yderligere fire uger på en sikret ungdomsinstitution på Fyn.


Seneste nyt

fra Nordjylland