17-årig frarøvet penge ved marked

En 17-årig dreng blev med skub og spark frarøvet penge på Hornum Marked sent fredag aften.

Fredag aften på Hornum Marked fik en ubehagelig afslutning for en 17-årig dreng. Han blev frarøvet omkring 150 kroner af fire andre unge mænd.

- En dansk mand frarøver i forening med tre af somalisk udseende den 17-årige 150 kroner. De skubber ham og sparker mod hans ene ben og får ham derved til at udlevere pengene, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Jørgensen.

Røveriet blev anmeldt fredag klokken 23.40 af faren til den 17-årige. Politiet har et signalement af den ene gerningsmand, der beskrives som dansk og omkring 16 år gammel. Han er 175 centimeter høj og har kort, lyst hår. Han bar en sort jakke af mærket Peak Performance og lyseblå, baggy bukser. De tre andre beskrives som somalisk udseende.


Seneste nyt

fra Nordjylland