170 medarbejdere har nedlagt arbejdet

De ansatte i produktionen på Jernstøberiet Dania i Aars har torsdag morgen nedlagt arbejdet. Eftermiddagsholdet har torsdag eftermiddag også valgt at nedlægge arbejdet.

De 170 medarbejdere er gået hjem i protest mod det, de ser som ledelsens manglende vilje til at indgå i forhandlinger om deres grundløn.

Arbejdsnedlæggelsen begyndte i morges, og torsdag eftermiddag valgte eftermiddagsholdet ligeledes at nedlægge arbejdet.

Det er endnu uvist, om natholdet også vælger at deltage i arbejdsnedlæggelsen.

Strejken er overenskomststridig.


Seneste nyt

fra Nordjylland