18-årig pige brækkede bækkenet ved seks meter fald

En 18-årig kom alvorligt til skade under en arbejdsulykke. Pigens bækken er brækket.

Den unge pige faldt ned i et hul, da hun stod på stilladset, der er sat op i forbindelse med en tilbygning til virksomheden Sæby Fiskeindustri. Arbejdsulykken skete onsdag formiddag.

Pige faldte ned fra taget i forbindelse med noget murerarbejde.

Pigen brækkede bækkenet ved faldet. Hendes tilstand er stabil, og hun er ved fuld bevidsthed. Det oplyser Mogens Hougesen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Ulykken betegnes som en arbejdsulykke, og derfor undersøger arbejdstilsynet nu sagen nærmere.


Seneste nyt

fra Nordjylland