1800 kilo messing stjålet

Nibe Produktforretning fik natten til mandag stjålet en af firmaets lastbiler.

Lastbilen var fyldt med 1800 kilo messing og 400 kilo kobber. Vagthavende ved Løgstør Politi oplyser, at der ved tyveriet i alt deltog 5 gerningsmænd. Senere blev lastbilen fundet ved Vestbjergbakke i nærheden af Vodskov uden messing og kobber.

Driftsleder ved Nibe Produktforretning Allan Dahl oplyser til TV2/Nord, at der ved tyveriet også blev stjålet et dækapperat. Det samlede udbytte af tyveriet repræsenterer en værdi på samlet 100.000 kroner.