2. viceborgmester genopstiller ikke

Steen Royberg, der er byrådsmedlem for Venstre og 2. viceborgmester i Aalborg har besluttet ikke at genopstille til Aalborg Byråd ved det kommende kommunalvalg.

- Steen har benyttet juleferien til at tænke sin beslutning helt igennem og meddelte dette til mig i går, siger Gruppeformand for Venstre i Aalborg, Mads Sølver Pedersen.

Hovedpersonen selv vil nu fokusere på sin andel i virksomheden Nybolig Erhverv Aalborg.

- Jeg har haft et meget stort arbejdspres i vores virksomhed, Nybolig Erhverv Aalborg kombineret med byrådsarbejde, og føler ikke jeg kan afsætte den nødvendige tid til byrådet i en kommende 4-årig periode, siger Steen Royberg.

Han håber nu på et stærkt Venstre-resultat ved kommunalvalget i november 2013, og deltager stadig i arbejdet internt i i Venstre.


Seneste nyt

fra Nordjylland