20-årig død efter soloulykke

En 20-årig mand fra Aalborg kørte natten til søndag galt mod et vejtræ i krydset Harhøjvej/Ambjergvej ved Vrå i Himmerland. Søndag eftermiddag blev han fundet. Han er formentlig druknet i en å en lille kilometer fra ulykkesstedet.

Det oplyser vagtchef, Åge Pedersen til TV2/NORD.

Bilen blev opdaget ved 05-tiden søndag morgen af en mand, der var ude for at salte veje. Politiet kunne konstatere at bilen var forladt og kontaktede ejeren. Han kunne oplyse at det var sønnen, der kørte i bilen.

Klokken 14.30 bliver politiet kontaktet af familien, da man endnu ikke havde hørt fra sønnen. Politiet sendte derfor en helikopter i luften.

Klokken 15.14 modtager alarmcentralen et opkald om en livløs person i en å, cirka en kilometer fra ulykkesstedet. Den døde person viste sig at være den 20-årige mand fra Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland