21 lærerjobs forsvinder i Nordjylland

Næste skoleår forsvinder der 21 lærerstillinger i regionen.

Der bliver færre skolelærere i de nordjyske skoler næste år. Der forsvinder nemlig 21 lærerjobs i Nordjylland. Det forventer Danmarks Lærerforening, der har lavet en rundspørge til landets kommuner.

Ifølge rundspørgen bliver der nedlagt flest stillinger i Mariagerfjord og Thisted Kommuner, hvor der bliver skåret otte stillinger i 2013.

I Frederikshavn Kommune forventes det, at der nedlægges fire stillinger. I Morsø og Rebild Kommuner forventer man, at der bliver tre færre stillinger næste år.

Som den eneste kommune i Nordjylland melder Jammerbugt Kommune om, at man forventer at oprette nye stillinger i 2013. Her forventer man fem flere lærerstillinger næste år.

Vesthimmerlands Kommune har ikke svaret på rundspørgen, og i Aalborg Kommune ved man endnu ikke, om man nedlægger stillinger. I Brønderslev, Læsø og Hjørring Kommuner sker der ingen ændringer næste år.


Seneste nyt

fra Nordjylland