22-årig vietnameser varetægtsfængslet

22-årig vietnameser varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for besiddelse og videresalg af store mængder skunk.

Den 22-årige vietnameser, der onsdag blev anholdt ved en stort anlagt razzia i Klokkerholm blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Her blev han varetægtsfængslet i fire uger. Det oplyser vicepolitikommissær Carsten Corfitzen.

Den 22-årige er sigtet for besiddelse af stoffer med videresalg for øje.

Ved razziaen blev hele 344 skunkplanter og 3,5 kilo høstet skunk beslaglagt.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, da politiet har formodning om at en medgerningsmand kan være på fri fod.

Den 22-årige udtalte sig i retten gennem en tolk, og erkendte at have været på stedet og have passet planterne. Men nægtede sig skyldig i at have haft intention om at sælge stofferne.


Seneste nyt

fra Nordjylland