30-årig mand dræbt i skuddrama

En er dræbt og en er hårdt såret efter skruddrama i Hobro.

En 30-årig mand er mandag eftermiddag blevet dræbt, og en 38-årig mand er såret efter et skyderi i et hus i Hobro.

Ifølge politiet er den 38-årige umiddelbart uden for livsfare. Han er på operationsbordet mandag aften.

- Vi har anholdt en 32-årig mand for drab og drabsforsøg, siger Jan Stagsted, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Ritzau. Politiet kan endnu ikke sige, hvilket våben der er skudt med, men skuddene dræbte den 30-årige, mens det andet offer er i livsfare.

Politiet forventer, at den formodede gerningsmand fremstilles i grundlovsforhør i morgen.

- Han er ramt i den ene side af ansigtet, fortæller Jan Stagsted. Efter skyderiet ringede den 32-årige formodede gerningsmand til sin far, som klokken 16.30 ringede til politiet.

- Motivet skulle være nogle uoverensstemmelser om penge, siger vagtchefen.


Seneste nyt

fra Nordjylland