300 heste på marked

Fredag morgen ankom hestehandlerne til Hjallerup Marked[size=3] [/size]

300. Så mange heste vurderer leder af Hestepladsen på Hjallerup Marked Niels Christian Aagaard, at der vil være at finde på årets marked.

Hestehandlerne ankom i hobetal lige omkring klokken 7, mens det meste af markedet, der uofficielt startede i går, stadig sov tømmermændende ud.

De 300 heste er blot en brøkdel af hvad der tidligere har været på markedet, der kalder sig selv for Nordeuropas største.

- I gamle dage, for 8-10 år siden, var der 1400-1500 heste, men fødekæden af hestehandlere er ved at forsvinde, siger Niels Christian Aagaard.

- Dengang overtog man jo hestehandlen fra sin far, men den tradition findes næsten ikke mere. Nu har de fleste et fuldtidsarbejde og handler lidt heste ved siden af.

De 300 heste som Niels Christian Aagaard forventer er lidt bedre end håbet fra markedets side, og også blot et skøn. Senere fredag, når alle hestehandlerne officielt har meldt deres ankomst, kan han give et præcist tal.

Der er hestehandlere fra langt det meste af Danmark og også Holland og Tyskland på Hjallerup Marked.


Seneste nyt

fra Nordjylland