LIGE NU:

35-årig fra Mariager sigtet for trafikdrab

En 35-årig mand fra Mariager blev lørdag fængslet i Randers og sigtet for et færdselsdrab begået i spirituspåvirket tilstand.

Manden blev varetægtsfængslet i fire uger, men kærede fængslingen til landsretten.

Den dræbte er den 44-årige Jens Christian Smed fra Pindstrup ved Ryumgård. Ulykken skete fredag aften, da han på sin cykel blev ramt af den andens bil ved Ammelhede øst for Randers.

Den 35-årige fra Mariager er tidligere blevet frakendt sit kørekort, oplyser Østjyllands Politi. Også fredag aften slog alkometeret ud over det tilladte for bilister.

Den 44-årige cyklist var på vej mod vest, da han bagfra blev ramt af personbilen. Han var så alvorligt kvæstet, at han blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset.