39-årig eftersøgt efter skyderi i Aalborg

Politiet leder lige nu efter en 39-årig mand, der formentligt affyrede skud imod en 55-årig mand onsdag aften.

Det var en strid om penge der førte til, at en 55-årig mand onsdag aften blev skudt i en lejlighed i Aalborgs Vestby.

Den 55-årige mand, der bor i lejligheden i Ryesgade, skylder angiveligt den 39-årige tidligere bofælle penge.
Det udløste imidlertidig en strid imellem de to, og den 39-årige mand skød den 55-årige i armen med en pistol.

Den 39-årige kørte sandsynligvis fra stedet i en ældre rød Opel Astra.

Politiet kender i forvejen begge mænd fra misbrugsmiljøet.

Den 55-årige, der blev skudt i armen, blev opereret onsdag aften.


Seneste nyt

fra Nordjylland