4-årig svært hjerneskadet

Overlevende efter alvorlig dødsulykke er meget svært hjerneskadet.

Den 4-årige pige, der overlevede den alvorlige dødsulykke i Hjørring 21. april i Hjørring er meget svært hjerneskadet. Det oplyser vicepolitikommisær Søren Bach fra Nordjyllands Politi i Hjørring.

Den 4-årige overlevede sammen med sin onkel ulykken, hvor de sammen med pigens mor, farmor og lillebror blev påkørt med høj hastighed. Hendes mor, farmor og lillebror omkom. Hun blev kort efter ulykken lagt i medicinsk koma, og er først for nylig blevet taget ud af dette.

Søren Bach oplyser, at pigen nu er blevet overflyttet til Hammel Neurocenter, der er et rehabiliteringscenter for hjerneskadede.

- Hun bliver plejekrævende resten af sit liv, fortæller Søren Bach.


Seneste nyt

fra Nordjylland