40-årig kvinde voldtaget i avisskur

En tilfældigt forbipasserende tilkaldte politiet efter at have mødt kvinden på åben gade klokken halv otte lørdag morgen.  

Kvinden forklarede betjentene, at hun var blevet voldtaget af to mænd i et skur på Aftenvej i Aalborg Øst. Politiets teknikere var lørdag ved middagstid stadig i gang med at undersøge stedet.

 

Vagtchefen ved Nordjyllands Politi oplyser til TV2/Nord, at kvinden angiveligt har mødt to yngre mænd på John F. Kennedys Plads tidligt om morgenen - og har kørt med dem i bus ud til Aftenvej. Her har mændene så voldtaget hende i et skur, der bruges som lagerplads for kvarterets avisbude.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland