40 dages fængsel for at bide betjent

En 19-årig mand fra Mariager fik en betinget dom efter en episode i sommers.

Dommen blev gjort betinget, da den unge mand ikke tidligere er straffet, og fordi at han er i gang med en uddannelse, det skriver Nordjyske.dk.

Situationen opstod i August i år, da den unge fyr i en brandert havde lagt sig til at sove på en vej mellem Assens og Hadsund. Først kom en ambulance og sidenhen en politi patrulje, der ville køre ham hjem. Under turen bed han den ene betjent i skulderen, og han blev derfor anholdt.
Han kunne dog ikke selv huske noget om episoden i retten.

Den 19-årige modtog dommen. Statsadvokaten overvejer nu om anklagemyndigheden skal anke.