41-årig havde 2,3 kilo amfetamin

41-årig varetægtsfængslet i fire uger for at have haft 2,3 amfetamin.

En 41-årig mand fra Torslev ved Brovst er ved Retten i Hjørring tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Han er sigtet efter straffelovens paragraf 191 om videresalg af narkotika, fordi han, da han blev anholdt mandag havde 2,3 kilo amfetamin på sin adresse i Torslev.

Grundlovsforhøret, som blev holdt for lukkede døre, begyndte klokken 10, og anklager Karina Skou fik som ønsket manden varetægtsfængslet.

Han erkendte i retten at have været i besiddelse af den store mængde amfetamin, og kærede ikke fængslingen.


Seneste nyt

fra Nordjylland