Manden skulle have været i retten i lørdags, men grundlovsforhøret blev udskudt på grund af sygdom hos den 41-årige.
Retsmødet blev holdt for lukkede døre, da efterforskningen endnu ikke er afsluttet. Derfor er det kun længden på varetægtsfængslingen, der bliver offentliggjort.
Den 41-årige er sigtet for at have skudt og slået den 39-årige mand om aftenen den 15. juni på en rasteplads i Frejlev. Derudover er han sigtet for at have pistolen på sig og for at have truet forbipasserende bilister.