41,1 millioner i overskud i Roblon

Frederikshavnfirmaet Roblon A/S har fremlagt et flot regnskab for 2011/2012. Overskuddet er på 41,1 millioner før skat.

Roblon har det seneste år haft en omsætning på 253,8 millioner. Det er 13,4 procent bedre end året før.

Den øgede omsætning giver også fiskerebsvirksomheden en indkomststigning på 11,4 procent, svarende til 41,1 millioner før skat (30,8 efter skat).

Virksomhedens bestyrelse anser årets resultat som særdeles tilfredsstillende, især set i lyset af den europæiske gældskrise.

Bestyrelsen melder desuden om en forventet omsætning på 235-260 millioner kroner i indeværende regnskabsår.


Seneste nyt

fra Nordjylland