48-årig dømt for sexovergreb

I sommer snød en sønderjysk mand sig til samleje med en 20-årig kvinde på Læsø, mens hun sov.

Den 48-årige er dømt efter straffelovens $ 218 stk. 2, der handler om at skaffe sig samleje med en person der ikke er i stand til at modsætte sig det.

Overgrebet fandt sted i juni måned på Læsø, hvor både offeret og gerningsmanden i forbindelse med et kurophold befandt sig i det samme sommerhus.

Her var den 20-årige kvinde faldet i søvn, og vågnede ved, at manden forgreb sig på hende.

Manden blev i dag ved byretten i Frederikshavn idømt 3 måneders fængsel. Desuden skal han betal en erstatning på 20.000 kroner til offeret.

Den dømte valgte at anke sagen til landsretten.


Seneste nyt

fra Nordjylland