50 bilister venter stadig på hjælp

Falck har stadig rygende travlt i det kolde Nordjylland. Siden i morges har de haft 327 bilister, der skulle trækkes fri og 50 venter stadig på hjælp i grøfter og snedriver.

Det er hele østkysten fra Frederikshavn, Sæby, Dronninglund og ned til Hadsund og Hobro, der er ramt.

Nu har frosten oven i købet sat ind, så det er blevet rigtig glat, og sneen fyger hen over vejene, så der dannes driver.

-Alle vores knap 40 køretøjer er bemandet og fortsætter hele natten. I morgen møder et friskt hold ind og overtager, fortæller Peter Frandsen, Daglig Leder hos Falck Nordjylland til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland