533 faldt i fotofælden

Hele 533 nordjyder blev i weekenden fanget af fotofælder for at have kørt for hurtigt. Især i Aars kunne billisterne ikke holde farten.

533 nordjyder kan se frem til en ærgelig hilsen fra Nordjyllands Politi. Det er resultatet efter en weekend, hvor færdselspolitiet har sendt fotovognene ud på de nordjyske landeveje. Det oplyser politiassistent Bent Mathiesen, leder den Automatiske Trafik Kontrol (ATK) hos Nordjyllands Politi til Nordjyske Medier.

Især ved Aars trykkede billisterne en smule for meget på speederen. På hovedvej 13 øst for Aars gik 264 billister i fælden.

- Det er en strækning, hvor farten generelt er alt for høj, så den har vi naturligvis særlig fokus på, siger Bent Mathiesen til Nordjyske Medier.


Seneste nyt

fra Nordjylland