587 flygtninge på vej til Aalborg
Aalborg Kommune er den kommune i landet, der i 2015 skal tage imod flest flygtninge. Kommunen skal skaffe i alt 587 flygtninge tag over hovedet, hvilket er 520 flere end i 2014. Det er den kritiske situation i især Syrien, der betyder, at Aalborg Kommune har travle flytteplaner.
Aalborg Kommune er den kommune i landet, der i 2015 skal tage imod flest flygtninge.
Aalborg Kommune skal skaffe i alt 587 flygtninge tag over hovedet, hvilket er 520 flere end i 2014. Det er den kritiske situation i især Syrien, der betyder, at Aalborg Kommune har travle flytteplaner.
Fordelingen af i alt 12.000 flygtninge er en aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. Kommunerne får støtte fra staten efter hvor mange flygtninge, de skal tage.
Rådmand Mai-Britt Iversen ser positivt på aftalen, og håber at flygtningene på sigt kan blive en stor gevinst for særligt det nordjyske arbejdsmarked, men flere end 500 nye indbyggere også visse udfordringer.
- Den mest akutte (udfordring, red.), der er lige nu er boliger. I starten havde vi sagt, at der skal være permanente boliger til alle, men det er vi gået væk fra nu, siger Mai-Britt Iversen.
- Vi kan lige pludselig få af vide, at næste måned får I 58 flygtninge, og så mange ledige boliger har vi ikke stående, så vi har alle forvaltninger i gang med alt, hvad vi har kommunalt, alle de private udlejere, og vi har vores boligselskaber i gang, for det er en af de hurdler, vi har, siger Mai-Britt Iversen.
Flygtningestrømmen til Danmark i 2015 forventes at blive den største siden 2. verdenskrig.