59.000 færre AMU-kursister

De sidste tre år er antallet af AMU-kursister i Nordjylland faldet drastisk.

Nedturen for AMU fortsætter. I 2009 tog over 1 million medarbejdere en arbejdsmarkedsuddannelse, og i 2012 var tallet skrumpet med næsten 400.000. Det viser nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

I Region Nordjylland var der i runde tal 59.000 færre kursister end i 2009. Det svarer til en nedgang på 39 procent. Tallet har dog været endnu større i flere af de øvrige regioner. I Region Sjælland har der således været en nedgang på hele 48 procent.

Dansk Erhverv er dybt bekymret over udviklingen. Ifølge erhvervsorganisationen skyldes nedgangen blandt andet strammere regler for, hvem der kan få lov til at tage et kursus, og hvem der kan udbyde det.


Seneste nyt

fra Nordjylland