60 dages betinget fængsel for børneporno

En 42-årig familiefar fra Frederikshavn blev mandag formiddag idømt 60 dages betinget fængsel for at have downloadet 6500 børnepornografiske billeder fra internettet til sin egen computer.

Den forholdsvis milde straf er begrundet med, at manden selv havde slettet alle billeder inden politiets rangsagning, og han er ikke tidligere straffet.

I retten i Hjørring mandag formiddag fortalte den 42-årig mand, at han stoppede med at downloade de børnepornografiske billeder, da han selv skulle være far.

- Jeg har fortrudt det, jeg har gjort, sagde den nu dømte, der tilstod alle anklager imod ham.


Seneste nyt

fra Nordjylland