76 nordjyske par skal giftes på fredag

Rådhusene har travlt på fredag. 76 nordjyske par vil giftes den 11/11/11.

Talmagi er åbenbart vigtigt for rigtig mange nordjyske par. Der er i hvert fald 76 nordjyske par, der smedens i hymens lænker på fredag.

Det er kun på Læsø, at der ikke er giftemål i støbeskeen på fredag. De øvrige 10 kommuner i regionen skal alle op overarbejde.

Flest skal giftes i Aalborg, hvor 19 par skal giftes. Faktisk produceres der her et ægtepar hvert 10 minut på fredag. Den øvrige fordeling af giftemål ser således ud.

  • 12 skal giftes i Hjørring Kommune
  • 8 skal giftes i Mariagerfjord Kommune
  • 7 skal giftes i Frederikshavn Kommune
  • 7 skal giftes i Brønderslev Kommune
  • 6 skal giftes i Vesthimmerland Kommune
  • 6 skal giftes i Rebild Kommune
  • 4 skal giftes i Jammerbugt Kommune
  • 4 skal giftes i Thisted Kommune
  • 3 skal giftes i Morsø Kommune

I de fleste kommuner kan man faktisk stadig nå at komme på vognen, hvis man skulle blive lokket.

Vi vil gerne følge forberedelserne, så skriv til Rikke på redaktion@tv2nord.dk - hvis du har været på knæ - eller gør det inden i morgen aften og bliver gift på fredag, så vil vi nemlig gerne med på turen.


Seneste nyt

fra Nordjylland