79-årig mand forsvandt to gange

Det seneste døgn har Nordjyllands Politi søgt efter en 79-årig dement mand to gange. Første gang blev han fundet ved en grillbar - anden gang gik han hjem på plejehjemmet igen.

Nordjyllands Politi har det seneste døgn ledt efter en 79-årige mand fra plejehjemmet Skipper Clement Centret i Svenstrup to gange.

- Den 79-årige mand, der er dement, forlod første gang plejehjemmet i løbet af søndagen uden at sige det til nogen. Han blev dog fundet ved en grillbar i Svenstrup nogle timer efter, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Kristensen.

I nat gik han igen fra plejehjemmet.

-Politiet ledte efter ham med hunde, og personalet var ude at kigge efter ham. Han vendte dog selv tilbage til plejehjemmet i god behold, siger Karsten Kristensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland