84-årig seksuelt forulempet: En anholdt

Politiet har anholdt en 23-årig ung mand, som formodes at være en af de to røvere, der natten til søndag, seksuelt forulempede en 84-årig kvinde i Nørresundby.

Særdeles groft overfald
To yngre mænd sparkede i nat døren ind til en 84-årig svagelig kvinde i Nørresundby. Den ene af mændene sprang op i sengen og forulempede hende seksuelt.
Vagtchef Frank Liltorp fra Nordjyllands Politi betegner overfaldet mod den 84-årige kvinde som særdeles groft.

En neger og en dansker
I følge den 84-årige kvindes forklaring var manden, som hoppede op i sengen til hende en "neger", mens den anden mand var dansk. De vurderes begge at være omkring 20-25 år.

Seksuelt forulempet
Efter at den 84-årige kvinde var blevet forulempet seksuelt, truede de to mænd med at slå hende, hvis hun ikke fortalte, hvor hun havde sine penge. Kvinden ville dog ikke fortælle det.

Stjal tv
I følge Nordjyllands Politi, så forlod mændene kvindens lejlighed uden at finde penge. Det eneste, som de tog med sig var et 26 tommer fladskærmstv.

Grundlovsforhør tirsdag
Den unge mand vil senere i dag, blive fremstillet i grundlovsforhør. Politiet vil kræve lukkede døre, af hensyn til den videre efterforskning.

Hvem er den anden?
- Vi kan ikke sige noget om den anden gerningsmand på nuværende tidspunkt, og jeg vil heller ikke oplyse, hvad den anholdte har sagt til os om episoden, siger politikommissær Merete Norring ved Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland