85-årig kvinde død efter brand

 85-årig kvinde død efter brand

Den 85-årige kvinde, som onsdag blev indlagt på Aalborg Sygehus efter en brand i hendes lejlighed, er død. Det oplyser Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Kvinden fik slemme brandsår ved branden i lejligheden på Provst Dreslersvej i Frederikshavn. Hun blev reddet ud af den brændende lejlighed af røgdykkere.

Politiet har endnu ikke fastslået brandårsagen. Der foregår stadig tekniske undersøgelser.

- Meget tyder på, at branden skyldes rygning i sengen, siger Kurt E. Christensen fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn.


Seneste nyt

fra Nordjylland