Det kører for det unge nordjyske mandskab, der senest slog topholdet FC Midtjylland og derved spillede sig kun to point fra førstepladsen i Superligaen.
På søndag klokken 14 gæster AaB bundholdet SønderjyskE, et hold Kent Nielsens tropper aldrig har slået alle tre gange i samme sæson. Og det er ikke en god statistik, for nordjyderne har netop slået SønderjyskE i de to forestående opgør i denne sæson.
Til kampen må AaB igen undvære Henrik Dalsgaard og Anders K. Jacobsen. Desuden er nytilkomne Gilli Sørensen også ude af truppen.