AaB fik uafgjort mod Lillestrøm

AaB spillede 2-2 i den første af tre træningskampe på La Manga i Spanien.

Lillestrøm, som sluttede nummer fire i den norske liga, var klart bedst i 1. halvleg, og nordmændene førte fortjent 2-0 ved pausen.

AaB stillede op uden blandt andet den skadede Michael Jacobsen og Siyabonga Nomvethe, som er i Sydafrika.

To minutter efter pausen fik AaB reduceret ved den nye svenske angriber Lars Nilsson, som scorede sit andet mål for AaB.

Thomas Enevoldsen udlignede for AaB til slutresultatet 2-2.

AaB spiller endnu to kampe på La Manga.


Seneste nyt

fra Nordjylland