AaB forlænger med Martin Pedersen

AaB har onsdag skrevet ny kontrakt med Martin Pedersen gældende til sommeren 2009. Den 23-årige forsvarsspiller får dermed foreløbig to sæsoner mere i AaB.

- Her i foråret har jeg fået muligheden for at bide mig fast, og det er heldigvis gået godt. Jeg har hele tiden været fast besluttet på at klø på og vise AaB, at jeg gerne vil gøre pladsen i venstre forsvarsside til min egen, fortæller Martin Pedersen, der foreløbig har spillet 66 kampe for AaB og scoret to mål, siger Martin Pedersen, som er blevet belønnet for indsatsen med en ny kontrakt.

- Det er naturligt, at vi forlænger med Martin Pedersen, som er en af vore egne spillere, siger AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen.

- Ikke mindst i dette forår har Martin vist, at han er inde i en god udvikling. Samtidig spiller han en position som venstre back, der ville være svær at besætte med andre spillere, og endelig skal man ikke glemme, at han har hjertet på rette sted, og den slags spillere skal vi også have i AaB, understreger Lynge Jakobsen.

Martin Pedersen glæder sig over at karrieren fortsætter i sin barndomsklub.

- Det er virkelig stort for mig at kunne forlænge med AaB. Jeg er fra Aalborg og har haft klubben som mit andet hjem, siden jeg var fem år gammel. Nu er min ambition at blive fast mand på holdet og selvfølgelig at gøre det så godt som overhovedet muligt for, forklarer Martin Pedersen, der sidste sommer vendte hjem til AaB efter at have været udlejet til SønderjyskE.


Seneste nyt

fra Nordjylland