AaB forlænger med Thelander
Foto: aabsport.dk
Midterforsvareren forlænget til sommeren 2016.
AaB har forlænget deres kontrakt med midterforsvareren Rasmus Thelander til 30. juni 2016.
Han skiftede i sommeren 2012 fra AB og har siden optrådt i 30 officielle kampe for AaB.
- Rasmus har udviklet sig meget i sin tid i AaB, og ikke mindst i efteråret viste han, at han har Superliga-klasse.
- Som person er Rasmus lærevillig og yderst professionel, og vi har store forhåbninger om, at han i fortsættelsen vil træde endnu mere i karakter på vores hold, siger Allan Gaarde.
22-årige Thelander siger i en pressemeddelelse, at han er faldet godt til i klubben, og at han nu håber at vinde fansenes gunst.
- Vi har et fedt hold og en god klub med et suverænt fælleskab, og i første omgang kan vi kigge frem mod et spændende halvår. For mit eget vedkommende er jeg glad for at have vist klubben og supporterne, at jeg kan begå mig i Superligaen, og selvfølgelig har jeg smag for mere, hvorfor min målsætning helt klart er at blive en profil for AaB.