AaB forventer tæt opgør

AaB ser frem til sæsonens første kamp på Nordjyske Arena, når FC Midtjylland kommer på besøg.

Cheftræner Kent Nielsen er ikke i tvivl om, at lørdagens kamp mod FC Midtjylland bliver et tæt og spændende opgør.

- Vi skal op mod det hold, der imponerede mest i første spillerunde i Superligaen. FC Midtjylland leverede en rigtig fin kamp med meget fart og aggressivitet - der var mange ting der så godt ud for dem, og ikke mindst fik de et supergodt resultat, siger Kent Nielsen.

- Vi er meget bevidste om, at deres hurtige omstillinger og dygtighed omkring indlæg, ligesom deres standardsituationer og fysik er noget vi skal have fokus på og forsøge at tage brodden af rent defensivt, fortsætter han.

Han glæder sig til at være på hjemmebane og få sæsonen i gang på Nordjyske Arena, og har udtaget følgende trup til lørdagens opgør:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 5. Kenneth Emil Petersen, 7 Thomas Enevoldsen, 9 Thomas Augustinussen, 11 Nicklas Helenius, 14 Mathias Wichmann, 16 Mathias Thrane, 18 Anders K. Jacobsen, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 28 Viktor Ahlmann, 30 Andreas Bruhn, 31 Jakob Blåbjerg, 32 Kasper Pedersen og 33 Lukas Spalvis.

Frederik Børsting kan lørdag få sin officielle debut for AaB.

På skadesbænken har AaB fortsat Rasmus Würtz, der er ude med en betændt sene i den ene fod, mens Søren Frederiksen sidder ude med et læderet ledbånd i anklen.

Gilli Sørensen og Henrik Dalsgaard er fortsat begge under genoptræning efter henholdsvis en operation i anklen og for et løberknæ. Nikolaj Thomsen er endnu ikke kampklar efter sin operation for en meniskskade.


Seneste nyt

fra Nordjylland