AaB interesseret i Wilbeks assistent

AaB Håndbold bekræfter overfor Ekstra Bladet, at man er interesseret i landsholdets assistenttræner, Peter Bredsdorff-Larsen, som ny cheftræner.

Klubben holdt møde med Peter Bredsdorff-Larsen forleden i Gigantium og sportsdirektør, Jan Larsen bekræfter, at man er på udkig efter en hurtig løsning på cheftræner-posten.

- Vi havde et møde, da Peter Bredsdorff-Larsen alligevel var i hallen. Det kan vi ikke benægte, siger Jan Larsen til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Målet er at få en hurtig løsning, så den ny træner kan være med til at bestemme, hvem vi skal have fat i.