AaB må vente på Lucho

Alt er på plads med argentinske Lucho, men AaB venter på backens arbejds- og opholdstilladelse.

Patrick Kristensen tog sig af venstre back, da AaB søndag sæsondebuterede i Superligaen mod Brøndby, og der går nogle uger endnu før han får konkurrence på pladsen af argentinske Luis Antonio Rodriguez - der også går under navnet Lucho.

Faktisk er alt på plads, men sportsdirektør Lynge Jakobsen må indtil videre vente på svar fra Udlændingeservice. Det skriver bold.dk.

- Det hele er på plads, men det kan tage tre-fire uger før han får sin arbejds- og opholdstilladelse. Så det går vi og venter på, siger sportsdirektør Lynge Jakobsen til bold.dk.

Allerede tidligere på måneden blev papirerne sendt ind til Udlændingeservice, så om alt går vel, kan argentineren, være klar inden månedens udgang.


Seneste nyt

fra Nordjylland