AaB-profil: Uvis fremtid er både spændende og irriterende
Webclip på tv2nord.dk
AaB's Nicolaj Thomsen ved endnu ikke, om han bliver solgt i sommerens transfervindue.
Selvom Nicolaj Thomsen formentlig er med for AaB, når nordjyderne åbner Superliga-sæsonen på mandag mod Esbjerg, er det langt fra sikkert, at han er at finde i klubben, når transfervinduet lukker den 1. september.
Nicolaj Thomsen var tilbage i maj tæt på at skifte til franske Nantes, men hans blinde højre satte angiveligt en stopper for det skifte.
Siden da er han blandt andet blevet rygtet til den franske danskerklub, Guingamp.
Men endnu er det intet sket, og derfor er den unge AaB'er stadig at finde på træningsanlægget på Hornevej. Tirsdag formiddag havde han første træning under den nye AaB-træner Lars Søndergaard.
TV2/Nord fangede både Nicolaj Thomsen og Lars Søndergaard til en snak om den uvisse fremtid. Se, hvad de sagde i videoen over artiklen.
Allan Gaarde udtalte tirsdag følgende til BT om et muligt salg af Nicolaj Thomsen:
- Det har hele tiden været en del af vores plan, at Nicolaj skulle af sted. Og det er logisk, at det bliver i dette vindue. Der er mange interesserede klubber, men endnu har vi ikke modtaget nogen konkrete bud på ham, siger Gaarde.
Nicolaj Thomsens kontrakt med AaB udløber den 31. december 2016.