AaB satte vigtige point til
Efter tre hjemmesejre på stribe havde AaB Håndbold store forhåbninger om sejr over Århus GF lørdag aften på hjemmebane. Men udeholdet sejrede knebent med 33-32
Med sejre over topholdene GOG/Svendborg og Bjerringbro-Silkeborg i de seneste to hjemmekampe var forventningerne store i AaB-lejren, da Århus GF kom på besøg lørdag aften i Gigantium. Men hjemmeholdet AaB Håndbold formåede ikke at få skovlen under de jyske rivaler, der sejrede med 33-32 i en tæt affære.
De to hold fulgtes pænt ad kampen igennem, men da de 60 minutter var gået i Aalborg, kunne udeholdet glæde sig over, at et knebent overtag blev forvandlet til to point på kontoen. Med sejren hænger Århus GF med i Tele 2-ligaens førerfelt, hvor holdet indtager tredjepladsen. AaB Håndbold må til gengæld holde juleferie på ligaens niendeplads, men har dog kun fire point op til Århus GF.
/ritzau/