AaB tabte igen

Fodboldspillerne fra AaB måtte endnu en gang forlade Energi Nord Arena uden point. Holdet tabte 1-0 til OB. Dermed er AaB stadig sidste i superligaen.

Peter Utaka scorede kampens enlige mål allerede efter 13 minutters spil.

I anden halvleg pressede AaB på for en udligning, men trods overvægt i spillet, så blev hjemmeholdet aldrig rigtig farlige.

Alle anstrengelser var forgæves. Træner Kent Nielsen skiftede tre offensive spillere ud, og satte tre nye ind, men heller ikke det gav mål til AaB.

Med nederlaget blev nedrykningstruslen bestemt ikke mindre for AaB, for samtidig med at AaB satte tre point til, så hentede det andet bundhold Esbjerg et point hjemme mod FCK.


Seneste nyt

fra Nordjylland