AaB's skuffende sæson

Med onsdagens nederlag til FCK er drømmen om europæisk fodbold for AaB nu kun teoretisk. Sæsonen er i det hele taget ikke gået som de forsvarende mestre havde drmt om.

Torsdag eftermiddag skulle AaB?s reserver forsøge at gøre det 1. holdet ikke kunne mod FCK: nemlig hente en sejr hjem. Og nogle af de aller mest trofaste fans var mødt op. Selv om sæsonen 2014/2015 helst bare skal gå i glemmebogen.

- Det har ikke været godt nok i år. vi vandt det dobbelte sidste år, og vi skulle minimum have medaljer i år, siger Karsten Klovnhøj

- Det går jo altid galt, når de har vundet mesterskabet, så går det altid galt sæsonen efter. Det må være sådan et eller andet kompleks de har,

siger Jonas Thoms.

Efter Hobro's sejr over Randers torsdag den 21. maj, ligger AaB på en 6. plads. Med tre kampe tilbage i denne sæson og seks point op til Randers FC på en 4. plads er et nyt europæisk eventyr næste år reduceret til en teoretisk chance.

- Vi er enormt ærgerlige. Vi havde håbet og troet på at være med til at spille med omkring den her europæiske plads, men som det er nu, er det ikke lykkedes, siger AaB's cheftræner Kent Nielsen.

Onsdagens nederlag til FCK i parken var tredje kamp i træk uden en sejr, og det har i det hele taget været svært for de forsvarende mestre at holde et stabilt niveau gennem sæsonen.

- Selvfølgelig er der store forventninger til et mesterskabshold, ingen tvivl om det. Vi havde da også store forventninger, men vi skal også være realistiske og sige: chancen for at vi vandt The Double igen, den var minimal. Altså så skal alt klappe, og det har det bestemt ikke gjort for os, siger Kasper Risgård.

Kent Nielsen havde håbet på en bedre afslutning på årene i AaB, men han mener ikke, at holdet har underpræsteret.

- Jeg er da ærgerlig over, at vi ikke kan. Vi vidste da også godt, at det ville være svært. Hvis vi kigger på økonomi, så tre af de fire, der er foran os, de er stærkere. Jeg vil også gerne minde om, at AaB's budget ligger omkring en sjette plads. Det har vi ikke brugt som nogen undskyldning eller forklaring, men altså det sætter nogle udfordringer, som vi har arbejdet hårdt på, siger cheftræner for AaB, Kent Nielsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland