Aalborg DH favoritter mod Slagelse

Når Aalborg DH i aften i Gigantium løber på banen mod de forsvarende mestre fra Slagelse, vil det være hjemmeholdet der er favoritter.

På forhånd vidste de fleste at Slagelses afsked med Bojana Popovic, ville blive et stort tab for holdet. Således er det blevet til nederlag til Kolding i pokalturneringen og til GOG og Viborg i håndboldligaen.

Aalborg DH er dog også løbet ind i et par nederlag på det seneste mod Randers HK, og senest mod Viborg som vandt en storsejr på 41-27.

Men Aalborg DH bør have en bredere trup end Slagelse,
da en af holdets nye spillere rumænske Gabriela Rotis fra Hypo Niederösterriech endnu ikke har været i kamp grundet en skade.

Begge hold har indtil videre spillet tre kampe i ligaen hvor Aalborg DH pt. er placeret som nummer syv, mens Slagelse indtager en skuffende tiendeplads.

ADH har i forhold til pokalkampen mod Viborg HK, formentlig Rikke Nielsen med igen og der forventes over 3500 tilskuer til kampen.


Seneste nyt

fra Nordjylland