Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Aalborg DH lever

I en tæt kamp mod oprykkeraspiranterne fra Ringkøbing, lykkedes det søndag aften Aalborg DH at tage første stik hjem i kampen om endnu en sæson i den bedste håndboldrække.

Ringkøbing førte med et enkelt mål ved pausen, da de to hold tørnede sammen i Gigantium.

Men i sidste ende fik Aalborg DH kæmpet sig til en sejr på 27-24, og hvis det lykkedes holdet at vinde den anden kvalifikationskamp på onsdag i Ringkøbing, så er det nordjyske hold klar til endnu en sæson i Dame Håndbold Ligaen.