Aalborg DH under voldsomt pres

Det er kun en bedre målscore der gør, at Aalborg DH ikke indtager en nedrykningsplads i Toms Ligaen. Holdet har kun formået at spille fire point ind på kontoen i sæsonens otte første kampe. I aften gælder det FCK Håndbold i et nøgleopgør.

Skal man tro statistikken så vinder Aalborg DH aftenens kamp i Gigantium. Holdet har vundet de seneste seks opgør mod FCK. Men statistik gør det ikke alene. De barske kendsgerninger er, at nordjyderne har tabt de sidste seks opgør i Toms Ligaen og befinder sig i den største krise i klubbens historie.

En sejr mod FCK Håndbold kan være med til at give Aalborg DH en smule luft til bunden i ligaen, mens et nederlag vil fastholde ADH som et bundhold.


Seneste nyt

fra Nordjylland