Aalborg får arkitektpris

Aalborg Kommune har fået prisen for Årets Arkitektkommune 2008.

Det var kulturminister Carina Kristensen som kårede Aalborg Kommune.

"Aalborg har på en overbevisende måde brugt arkitekturen som et redskab til på den ene side at fastholde en stærk by-identitet og på den anden side omdanne en klassisk industri by til en moderne vidensby", hedder det i begrundelsen.

- Vi er meget stolte. Arbejdet med at omdanne havneområderne til nye og attraktive bolig- og erhvervsområder, rekreative byrum og kulturelle tilbud er måske det mest markante eksempel, siger rådmand Mariann Nørgaard i en pressemeddelelse. Og fremhæver samtidig Stadsarkitekt Knud Tranholms indsats som en afgørende faktor.