Aalborg-forskere: Madrester kan blive til olie
Foto: arkivfoto
Tank bilen med gylle, kloakslam eller madrester. Det kan blive virkelighed om få år, efter at forskere fra blandt andet Aalborg har udviklet en badebrydende teknik.
Forskere på universiteterne i Aarhus og Aalborg har sammen med firmaet Steeper Energy ApS udviklet en banebrydende teknik, der kan lave olie af alle former for biomasse.
Metoden hedder HTL, og den er så lovende, at forskerne betragter det som et nyt miljø- og energieventyr. Indtil videre har man ikke fundet nogen type biomasse, som ikke kan omdannes til bio-olie gennem HTL-processen.
- Det unikke er, at man kan tage vidt forskellig biomasse og nå frem til råolie-substans, der minder om sort nordsøolie, siger Jacob Becker, ph.d. og centermanager på Institut for Kemi på Aarhus Universitet til DR Viden.
Den nye slags bio-olie har det, man i transportbranchen kalder for 'gode drop-in-egenskaber'. Det betyder, at den forholdsvist let kan kobles ind i vores samfunds eksisterende teknologi.
Bio-olien minder så meget om fossil råolie, at man på oliebranchens nuværende anlæg vil kunne forarbejde den videre til diesel, benzin og flybrændstof. Den rå olie fra processen kan bruges som fuelolie i skibe.
Og til forskel fra fx. bioethanol er udsigten, at man ikke behøver hverken at omstille eller skifte motor eller blande bio-brændstoffet op med benzin.
Endnu en fordel ved metoden er, at man kan bruge våd og fugtig biomasse til at fremstille olie. Det åbner også for, at man på længere sigt måske kan høste alger fra havet til olieproduktion.
Til maj åbner et større demonstrationsanlæg ved Aalborg Universitets Institut for Energiteknik. Her kan forskerne producere en større mængde bio-olie, og det gør det lettere at inddrage oliebranchen, siger professor Lasse Rosendahl.
- Ved at kunne give potentielle aftagere en dunk olie, så de selv kan teste bio-olien på deres raffinaderier, kan vi på en helt anden måde inddrage dem aktivt i udviklingen og gøre dem opmærksomme på bæredygtigheds-potentialet, siger Lasse Rosendahl til DR Viden.
- Ellers kan vores forskning hurtigt blive opfattet som noget 'forsker-noget', mener han.
Både Lasse Rosendahl og Jacob Becker i Aarhus forventer, at deres forskning kan danne grundlag for et kommercielt anlæg inden for cirka fem år.