Aalborg i top med lungekræft operationer

Aalborg Sygehus er bedst i landet, her opereres 85% af patienterne inden for tidsgrænsen på seks uger fra diagnose til operation.  

Ny rapport sender Aalborg Sygehus til tops, hvad angår operationer af patienter med lungekræft. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Der er fastsat retningslinjer for behandlingen af patienter med lungekræft. En patient må ikke vente længere end seks uger, fra diagnose til operation.

Aalborg Sygehus opererer 85% af sine lungekræftpatienter indenfor tidsgrænsen på seks uger.

Landsgennemsnittet ligger på 44%.

Formanden for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen opfordrer de øvrige regioner til at lære af Aalborg Sygehus, han siger til avisen:

- Der er kun en ting at sige, kig nu på Nordjylland og se hvad de har gjort.

Patienter med lungekræft dør stadig, mens de står på venteliste

Aalborg Sygehus er også i top, hvad angår chancer for overlevelse.

Statistikken viser at kun 8 % af de lungekræftpatienter der blev opereret på Aalborg Sygehus døde indenfor det første år efter operationen.


Seneste nyt

fra Nordjylland